Internationalen: Apartheid gäller fortfarande för arbetarna på Robertson Winery

Av Emma Lundström

Rasistisk lönesättning, löneavdrag för toabesök som överskrider tjugo minuter och trakasserier mot fackligt anslutna arbetare. Det är vardag för arbetarna på Robertson Winery i Sydafrika. De har strejkat i över tre månader. Nu verkar konflikten vara nära en lösning. Ekonomen Dick Forslund har deltagit i de fackliga förhandlingarna. Internationalens Emma Lundström har intervjuat honom om arbetsförhållandena i ett land där apartheid aldrig helt har upphört att existera.

Læs hele historien her

Internationalen: De strejkande på Robertson Winery kräver ett värdigt liv

Av Emma Lundström

Under hösten har fackförbundet Svenska Livs drivit en kampanj mot sydafrikanska Robertson Winery där arbetsförhållandena är slavliknande och lönerna i princip inte går att leva på. Samtidigt har pengar samlats in till de drygt 220 anställda på fabriken i Robertson som gick ut i strejk i augusti med ett lönekrav på 8 500 sydafrikanska rand, ungefär 5 450 kronor. Svenska medier har dessutom uppmärksammat att företaget har en rasistisk lönesättning där manliga svarta arbetare tjänar mindre än hälften av den lön som vita arbetare får i samma lönekategori, medan svarta kvinnor tjänar ännu mindre i jämförelse med vita.

Det främsta kravet från de strejkande arbetarna har varit rimliga arbetsvillkor, en rimlig lön som går att leva på, ett slut på den diskriminerande lönesättningen och att företaget slutar trakassera fackligt organiserade arbetare. Men vinföretaget har förnekat alla missförhållanden, till och med det faktum att det skulle råda någon skillnad i lönesättningen mellan svarta och vita, även om siffrorna som de själva har lämnat in till Arbetsdepartementen visar att det är så. Företaget har hävdat att lönerna visst går att leva på, konsekvent vägrat gå med på lantarbetarfacket CSAAWU:s krav och gått så långt att det dragit facket inför arbetsdomstolen och försökt få strejkledarna fängslade, trots att strejken varit helt igenom fredlig. Arbetsgivarnas agerande ledde till att strejken förklarades vara en ”nationell angelägenhet”. Statliga medlare tillsattes och förhandlingar ägde rum i tre dagar utan att det gav något resultat. CSAAWU menar att hela vinindustrin har dåliga arbetsförhållanden och att strejken på Robertson Winery bara är en del i kampen för förändring.

Omfattande brott mot arbetsrätten, exponering för giftiga bekämpningsmedel utan skyddsutrustning, alkohol som en del av lönen och usla levnadsförhållanden. Både den danska dokumentären Bitter Grapes och svenska Uppdrag Granskning har under hösten fått många svenskar och danskar att reagera mot arbetsvillkoren hos några av Sydafrikas största vinproducenter och kraven på de nordiska inköparna att bojkotta Robertson Winery har bara ökat. Det har bland annat fått en av Danmarks största matvarukedjor, Dagrofa, att sluta sälja vin från företaget. Men svenska Systembolaget följer inte det goda exemplet.
Systembolaget är en av Robertson Winerys största kunder och köper idag sex procent av företagets vinproduktion. Svenska Livs har under hösten uppmanat Systembolaget att bojkotta Robertson men det har inte fått gehör. Systembolaget har hävdat att det tar sitt ansvar genom att vinföretaget förbundit sig att underteckna en etisk kod som bland annat säger att diskriminering på grund av ras inte får förekomma. Istället för att utnyttja sitt inflytande över vinindustrin – som bottnar i att de nordiska alkoholmonopolen ger en stark ställning internationellt – har Systembolaget valt att ”utreda” frågan lite mer, medan arbetarna i Robertson i Sydafrika kämpar för ett värdigt liv.

Læs hele sagen her

Nye beviser på svigt i sydafrikansk vinindustri

Af Peter Kenworthy

14707830_204016716700069_8810328171949789949_o

Tom Heinemanns dokumentar, Bitre Druer – slaveri i vinmarken, har skabt overskrifter over hele verden. Lokalregeringen i Western Cape-provinsen har nu selv undersøgt forholdene på nogle af farmene, og kræver forbedrede arbejdsforhold for vinarbejderne.

Fem vinfarme i Robertson og Drakenstein-området er blevet bedt af Western Cape-regeringen om, inden for tres dage, at rette op på forhold, der er i strid med sydafrikansk lov. Hvis ikke dette sker, vil de kunne retsforfølges.

Der er blandt andet tale om, at arbejderne ikke har adgang til rent drikkevand, at deres leveforhold generelt er uacceptable, og at de bruger farlige sprøjtegifte, uden beskyttelse. Alle forhold, der også blev problematiseret i Tom Heinemanns dokumentar.

Uacceptabelt siger minister
Landbrugsministeren i Western Capes provinsregering, Alan Winde, skrev sidste torsdag i en pressemeddelelse, at undersøgelserne tydeligt havde bevist, at der stadigvæk var arbejdere i Sydafrika, der bliver behandlet meget dårligt.

”Disse forhold er uacceptable og vil ikke blive accepteret. Vi kan ikke tillade uetiske forhold på nogle af farmene,” tilføjede han.

Tom Heinemann hilser de nye undersøgelser velkomment, også fordi myndighederne nu bekræfter, at der er store problemer på vingårdene, som dokumenteret i hans film, siger han.

”I ugevis har forskellige interesseorganisationer i vinindustrien kaldt filmen for ensidig og det der er værre. Nu har de så myndighedernes version. Det nytter ikke noget for ejerne af vingårdene, at gemme sig bag låste porte, fyringer af utilfredse arbejdere, og total disrespekt for landets love,” tilføjer Tom Heinemann.

Ikke første advarsel
Tom Heinemanns film, og Western Cape-regeringens nye undersøgelser, er nemlig ikke første gang, hvor forholdene for landarbejderne i den sydafrikanske vinindustri bliver kritiseret.

I en rapport fra 2011, beskriver Human Rights Watch hvordan landarbejdere på ”en bred vifte af farme” har lange arbejdsdage under barske vejrforhold, ofte uden adgang til toiletfaciliteter eller drikkevand, arbejder med giftige sprøjtegifte uden beskyttelse, og tjener nogle af Sydafrikas laveste lønninger. Blandt andet fordi regeringen ikke beskytter dem, og fordi de presses til ikke at blive medlem af en fagforening.

I en anden rapport fra 2015, beskriver den internationale arbejdsorganisation ILO, hvordan mange af landarbejderne ikke har ret til syge- eller barselsorlov, og hvordan mange sydafrikanske landarbejdere, tjener under tusinde kroner om måneden.

Og så sent som i starten af november i år, skrev den tyske kirkelige organisation KASA, i en rapport om den sydafrikanske vinindustri, at der stadigvæk er ”apartheid-lignende forhold” i vinindustrien i Sydafrika. KASA pointerede også, at nye etiske standarder og adfærdskodeks må indføres og overholdes, for at forbedre arbejdsforholdene for vinarbejderne.

Minister kræver grundig undersøgelse

Den svenske sundhedsminister, der har valgt at stoppe med købe vin fra Robertson og Leeuwenkuil indtil sagen er grundigt undersøgt, har netop besvaret et spørgsmål i den svenske Rigsdag:

Jag delar frågeställarens oro för att fackliga krav och rättigheter inte verkar följas. (…) Regeringen har en tydlig förväntan på att statliga företag ska respektera de mänskliga rättigheterna i all sin verksamhet, därför kommer vi att fortsätta följa denna fråga nära.

 

Bitre druer fra Sydafrika

Af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt

Link:  ->Afrika Kontakt<-

DR2 viser torsdag aften den nye danske dokumentar Bitre Druer. Filmen sætter fokus på hvad der i filmen kaldes apartheid-lignende tilstande, der stadigvæk findes i den sydafrikanske vinindustri, 22 år efter apartheid officielt blev afskaffet.

Vinmarker i det smukke Western Cape i Sydafrika. Lækker rødvin hældes op i vinglas. Glade vinkunder i danske supermarkeder som Kvickly, Irma og Meny. Billedet skifter til de skure, som de sydafrikanske vinarbejdere lever i, og de forhold de arbejder under. Kontrasten kunne næsten ikke være større.

Vi er i begyndelsen af Bitre Druer, en dokumentar lavet af den prisbelønnede danske journalist og dokumentarist, Tom Heinemann, i samarbejde med DR, SVT og NRK og støttet af Danida. Filmen handler om de forhold, som de sydafrikanske vinarbejdere, der sørger for at vi kan drikke god og billig sydafrikansk vin i Danmark, lever og arbejder under.

50 kroner om dagen
I filmen beskrives blandt andet, hvordan der er en mangelfuld kontrol af arbejdsforholdene på flere sydafrikanske vinfarme, hvor vinarbejdere får en arbejdsløn på 50 kroner om dagen (hvilket er under mindstelønnen i Sydafrika). Migrantarbejdere fra lande som Lesotho og Zimbabwe, der er ansat af private firmaer og desperate efter at få et job, får endnu mindre i løn, i gennemsnit kun 25 kroner om dagen, hvilket er med til at presse lønningerne yderligere.

Det beskrives hvordan arbejderne bliver syge af at bruge farlige sprøjtegifte uden træning og beskyttelse, hvorfor flere af dem smører et tykt lag creme i ansigtet, fordi de håber det beskytter dem imod sprøjtegiftene. Og hvordan de ikke har organisations- og ytringsfrihed, og risikerer at blive fyret hvis de klager til chefen.

Men også hvordan mærkningsordningen Wieta, der skal sikre ordentlige forhold for vinarbejderne, tilsyneladende ikke er troværdig, fordi dem der skal sikre at de etiske standarder overholdes svigter, og ikke er grundige nok.

Apartheid findes stadigvæk på vingårdene
”Jeg har den samme drøm som alle andre – at have et ordentligt job som giver en løn jeg kan leve af, at få et hus og en bil, så jeg ved at min familie får glæde af mit arbejde, når jeg er borte,” fortæller den unge vinarbejder Siyabuela.

Det er bare ikke ofte, at denne drøm kan blive til virkelighed. For i filmen ser vi, hvordan de vinarbejdere der interviewes bor i skure med bliktag, bygget af hvad der ligner tilfældigt indsamlet materiale.

”Situationen er værre end i 1994, værre end under apartheid, I vil se at folk lever som slaver,” fortæller generalsekretær for vinarbejdernes fagforening, CSAAWU Trevor Christians i starten af filmen.

Og der er – med industriens egne ord – tale om arbejdere, der opfattes som vinbøndernes personlige ejendom, fortæller instruktør Tom Heinemann mig.

”Klager de over møgbeskidt drikkevand eller beder om, at få deres overtidsbetaling udbetalt, så er det ud af vagten. Sydafrika har formelt set en række love, som skal sikre arbejderne mod udsættelser, overgreb, ulovlige fyringer og underbetaling, men at det virker som om der er langt fra ord til handling,” tilføjer han.

Portene er lukket
Men dette er en virkelighed, som vinproducenterne ikke er interesseret i at vise omverdenen. Tom Heinemanns afdækning af, hvad der i filmen omtales som ”alvorlige brud på de etiske regler” på vingården Leeuwenkuil, der leverer vin til det nordiske marked, bliver mødt med afviste ønsker om besøg og interview, samt trusler om sagsanlæg.

Filmholdet bruger derfor små diskrete kameraer, for at dokumentere forholdene under et uanmeldt besøg. Under besøget fortæller og dokumenterer vinarbejderne, at de får cirka 50 kroner om dagen for en arbejdsdag på 12 timer, hvilket er under mindstelønnen i Sydafrika, og dermed ulovligt.

Den manglende dialog med ejerne af vingårdene kender vicegeneraldirektør Karel Swart fra CSAAWU kun alt for godt, og at vinarbejderne skulle have ytringsfrihed, som Leeuwenkuils direktør påstår i et brev til Tom Heinemann, er en stor løgn, fortæller han.

”Når vi som fagforening vil ind på farmen, lukker de portene og truer os med politiet.”

’You are a disgusting piece of rubbish’
Denne behandling får Tom Heinemann og hans filmhold selv at føle, da de besøger Robertson Winery, hvor vinarbejderne har strejket i to måneder for at få fordoblet deres løn på 2000 kroner om måneden og ordentlige arbejdsforhold.

Robertson er et vinkooperativ, hvis vin man stadig kan købe i butikker som Meny, Kiwi og Min Købmand i Danmark, selvom købmandskæden Dagrofa siger de har besluttet at suspendere indkøb af vin fra Robertson, mens de undersøger kritik af arbejdsforholdene, fortælles det i dokumentaren.

Robertson Winerys administrerende direktør Bowen Botha, og eksportdirektør Geoff Harvey, nægter at stille op til interview om forholdende for deres vinarbejdere, selvom interviewet var aftalt på forhånd med Wieta, en forening, der skal sikre etiske standarder i Sydafrikas vinindustri og landbrug, som Robertson og cirka halvdelen af de andre sydafrikanske vinproducenter har lovet de vil overholde.

Men den samtale der følger, efter at de to direktører tror at kameraerne er slukket, tager snart en mindre høflig drejning, da Tom Heinemann vil give direktørerne hånden, for at tilbyde dem muligheden for at fremlægge deres egne beviser, i et interview til kameraet.

”I don’t want to shake your filthy hand. You are a disgusting piece of rubbish,” vrisser den ene af direktørerne til Heinemann.

Forbrugerne må handle 
Hjemme i Danmark mener Tom Heinemann, at det er på høje tid at sætte fokus på vinproduktionen Sydafrika på vores breddegrader. Ikke mindst fordi danske forhandlere og det Svenske Systembolaget er blandt de store indkøbere af vin fra Sydafrika, og fordi dansk import af vin fra landet er steget med over 70 procent på fem år.

”Jeg mener at det er vigtigt at vise forbrugerne, hvordan vinen bliver produceret, og så vidt jeg ved, er det første gang, at der er lavet en dokumentarfilm om dette emne,” siger Heinemann, der håber at filmen kan sætte gang i en diskussion, der kan være med til at forbedre forholdene i den sydafrikanske vinindustri.

”Supermarkederne garanterer forbrugerne, at der er styr på arbejds- og boligforhold, og at arbejderne eksempelvis ikke udsættes for farlige sprøjtegifte, uden at være beskyttet ordentligt. Den slags løfter om CSR og kædeansvar skal naturligvis også kunne tåle at blive udsat for en omgang kritisk, undersøgende journalistik,” mener han.

Men hvad skal man så, som dansk vindrikkende forbruger, gøre, hvis man vil være nogenlunde sikker på at den vin man drikker, er produceret under ordentlige forhold? I Tom Heinemanns film argumenterer de medvirkende for, at det er nødvendigt at huske at have de etiske overvejelser med, når man køber sydafrikansk vin.

”Som forbruger, der drikker sydafrikansk vin, må man hjælpe til med at ændre forholdene. Ved at tage etiske beslutninger, hvor du kun drikker vin der kommer fra farme og leverandører, der er villige til at forbedre forholdene for vinarbejderne, som behandler dem med respekt og ikke krænker deres rettigheder,” som Mercia Andrews fra den sydafrikanske NGO TCOE siger i slutningen af filmen, lige før man ser skyer trække hen over en af Sydafrikas største turistattraktioner, Table Mountain i Cape Town.

Bitre druer genudsendes torsdag den 27. oktober klokken 18.30 på DR2. Filmen kan desuden ses på dr.dk.